MODERN JAZZ DAYS

19.-21. MAJ 2017

Back to All Events

Børnjazz, lunch edition med: Univers på vers @ Foyeren

LINE UP:

Heine Hansen (klaver)
Regin Fuhlendorf (guitar)
Mathias Petri (bas)
Aage Tanggaard (tr)
Anders Jacobsen( tb)
Josephine Isbrand, Maria Leeson, Mathilde Bruun, Karen Lolck og Pelle von Bülow (sang)

 

LunchJazz er som navnet indikerer et frokostjazz arrangement. Hvis ikke man er sulten kan man godt nøjes med hører koncerten og købe sig adgang ligesom til de andre koncerter. Mad delen kræver en særlig tillægsbillet som kan købes på www.ticketmaster.dk

Om Bandet:

Anders Jacobsen og hans orkester ”Univers på vers” har fået ”Børnejazzprisen ’15” ved Danish Music Awards Jazz. 

”Univers på vers” har som orkester eksisteret siden 2008. I både ’08 og ’07 fik Anders Jacobsen prisen for ”Årets danske børnesang”.
Det satte skub i sagerne, og over de næste 5 år udgav han 3 sangbøger med i alt 35 nye sange, som blev udgivet på forlaget Dansk Sang og brugt flittigt i skoler over hele landet.
Konceptet for Univers på vers er meget klart: Jazzmusikere i topklasse, unge talentfulde sangere og et repertoire, som rammer børn i øjenhøjde og udfordrer og pirrer deres musikalske og sproglige nysgerrighed.
Musikerne er det faste hold; Jacob Fischer, Heine Hansen, Rasmus Lund og ikke mindst Hugo Rasmussen, som heldigvis nåede at gøre denne indspilning til noget særligt inden sin død. Sangerne er også en trofast gruppe, som har været med de sidste 4-5 år: Vibe, Maria, Anne-Ditte, Andrea, Josephine og som ene hane i kurven Pelle, Anders Jacobsens søn, som også spiller guitar på et enkelt nummer.
Som et ekstra stærkt krydderi er tilsat 3 håndplukkede solister: unge fremadstormende Mathias Heise på mundharmonika, den engelske trompetist Gerard Presencer og den italienske harmonikaspiller Francesco Cali.
Anders Jacobsen har været lærer i snart 30 år. I 2012 modtog han Københavns Lærerforenings ildsjæls-pris, - primært for sit arbejde med musik i folkeskolen. Nu har han valgt at tage en pause fra skolen og hellige sig sin egen musik.
Ud over at skrive børnesange er Anders Jacobsen professionel jazzbasunist, og spiller bl.a. med Swingstyrke 7.