MODERN JAZZ DAYS

19.-21. MAJ 2017

Back to All Events

THE ORCHESTRA - KOMPOSIUM CONCERT @ Foyeren

Saxofoner: Peter Fuglsang, Kasper Wagner, Hans Ulrik, TBA
Trompeter: Christer Gustafsson, Jesper Riis, Maj Berit Guassora, Hendrik Jørgensen
Trombone: Steen Hansen, Jakob Riis, Niels Gerhardt, TBA
Rytmegruppe:  Jonas Johansen (trommer), Kaspar Vadsholt (bas), Mads Kjølby (guitar), TBA (piano), 

Koncerten byder på nye værker af de 8 komponister der i den seneste måneds tid har fulgt Guillermo Klein i workshoppen Komposium. De 8 komponister er erfarne og med vidt forskellige baggrunde - ikke nødvendigvis indenfor bigband-formatet: Steen Rasmussen, Kristoffer Rosing-Shouw, Markus Pesonen, Thomas Mainz Andersen, Lubos Soukup, Kasper Bai Andersen, Magnus Thuelund og Line Kruse. Således venter en meget interessant koncert med nye vinkler på bigband-musikken. 
Lidt om Guillermo:
Den argentiske pianist og komponist Guillermo Klein er 46 år er oprindeligt fra Buenos Aires men har pt. base i New York hvor han i en årrække har haft et større ensemble (Los Guachos) der bla. har kunnet høres fast på ”Smalls”. Han er selv uddannet fra Berklee College of Music i start 90´erne og underviser nu ofte i komposition ved f.eks. masterclasses og kurser ved Jazz Schule Basel (Schweiz), Sibelius Academy Helsinki og Le Mirail i Toulouse. 
Selvom han dog har nydt en del international opmærksomhed kan man endnu betegne ham som en ”musikerens musiker” hvis argentinske baggrund bestemt ikke lader sig fornægte i hverken spil eller komposition – den varmblodede og elegante musik af f.eks. Astor Piazzolla har været grundlag for Klein, der har skabt en ganske særlig sound og stil i mødet med nutidig amerikansk jazz. Klein skriver for mange forskellige konstellationer og orkestre – alt op til symfoniorkester og gennemgående for hans arbejde er en konstant nerve og følelsesmæssig forankring. Hans eget Los Guachos er et 11-mands ensemble med bla. Mark Turner, Ben Monder og Jeff Ballard.
The Orchestra har eksisteret i mere end 25 år som freelance-ensemble med det klare mål at skabe nye muligheder og udvide brugen af jazzens største ensemble-form: Bigbandet.