MODERN JAZZ DAYS

19.-21. MAJ 2017


Terkel Nørgaard Trio Celebrates Thelonious Monk (DK/US) på Tapperiet
May
21
12:01 PM12:01

Terkel Nørgaard Trio Celebrates Thelonious Monk (DK/US) på Tapperiet

Koncerten foregår med trommeslager Terkel Nørgaard, bassist Klaus Nørgaard og den amerikaske saxofonist Ned Ferm foregår som en del af HANGOVER JAZZ DAY, der er konceptet for søndagens program på Tapperiet. Udover nogle fantastiske koncerter får man en omgang mad med i prisen, der kan pleje jazztømmermændende fra de forgangne dage. Menuen består af en lækker burger med tilbehør

View Event →
MARK LINN SINGS FEAT. SØREN MØLLER TRIO i Salen på Tapperiet
May
20
4:30 PM16:30

MARK LINN SINGS FEAT. SØREN MØLLER TRIO i Salen på Tapperiet

Mark Linn: sang
Søren Møller: piano
Johnny Åman: bas
Andreas Svendsen: trommer

Mark Linn, Danmarks alsidige og ekspressive stemme fornyer mainstream jazzen. I et repertoire med kompositioner af David Bowie, Stevie Wonder, Joni Mitchell og det irske rockband U2 forener Mark Linn rockens energi med jazzens intime univers.

View Event →
I think you're awesome i caféen på Tapperiet
May
20
12:00 AM00:00

I think you're awesome i caféen på Tapperiet

Få bands har gjort sig mere bemærkede på den danske jazzscene gennem de seneste år end I Think You're Awesome. Med en udadvendt og hjertevarm energi spiller de musik om fodbold, ungdom, kærlighed, sorg og venskab med inspiration fra afrikanske rytmer, nordiske folketoner, amerikanske sangskrivere og europæisk improvisation. En altid smittende og nærværende oplevelse.

View Event →
Jun
12
8:00 PM20:00

Jakob Dinesen/Carsten Dahl/Nikolaj Torp Larsen @ Foyeren

LINEUP:
Jakob Dinesen: Sax
Carsten Dahl: Klaver
Nikolaj Torp Larsen: Orgel,Keyboard

Genre:Moderne Jazz,fusion,klassisk,folklore

Inspiration:
Weather Report,Keith Jarret,Paul Motian,Debussy

Forvent en forening af jazz,klassisk og folkemusik I et poetisk univers. Dette er bandets Debutkoncert som trio.
Jakob DInesen og Carsten Dahl har spillet meget som duo og har inviteret keyboard-magikeren Nikolaj Torp med.Han er bosiddende i London, hvor han bl.a spiller med verdensstjerner som The Specials og Adele.Han har en fortid i bl.a. det legendariske fusionsband Once Around the Park.

View Event →
Jun
12
8:00 PM20:00

Vinderen af UngJazz 2016: I Just Came From The Moon @ Lounge scenen

Line up:
Frederik Hagner (b),
Jonas Scheffler (tr),
Nis Hellerøe Myrtue (sax),
Nikolaj Bugge (g),
Tobias Andreassen (dr)

I Just Came From The Moon er et møde med fem musikere der, med forskellige musikalske erfaringer, bidrager til et stærkt, samlet udtryk. En lyd, hvor den røde tråd ikke er defineret i en bestemt genre, men nærmere i de stemninger der opstår når støvede, country-ballader møder ostinat-baseret improvisation.
I Just Came From The Moon er en ny kvintet fra Aarhus, dannet af kontrabassist og komponist Frederik Hagner. Med sig har han Tobias Andreassen på trommer, Nikolaj Bugge på guitar, Jonas Scheffler på trompet og Nis Myrtue på saxofon. Alle musikerne har tilknytning til Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og har her spillet sammen i mange forskellige konstellationer på kryds og tværs, mens flere af musikerne også tidligere har deltaget i Ung Jazz med grupperne Røgsignal, Frekvens Frekvens og Kvantespring.
View Event →
Jun
12
7:00 PM19:00

Mikkel Ploug & Tilman O’Donnell @ Salen

Line up:
Mikkel Ploug: guitar
Tilman O'Donnell: danser & koreograf

Modern Jazz Days har fået støtte fra Statens Kunst Fond til at få skabt en musikalsk/danse værk, hvor guitarist og komponist Mikkel Ploug sammen med den amerikanske koreograf og danser Tilman O'Donnell laver et helt nyt værk, som vil blive fremført for første, og måske sidste gang på Modern Jazz Days.

Første del af værket Whatever Singularity #453 : ”Dancing with Alain“ blev komissioneret af Göteborg Operans Danskompani i 2015. Anden del ”In Life Love And So On - A Choreographic Concert” blev skabt til Den Kongelige Ballet i København, hvortil Mikkel Ploug skabte musikken gennem en nyfortolkning af en række balletklassikere.

View Event →
Jun
12
5:30 PM17:30

Bévort 3 featuring Mads Kjølby @ Caféen

Line up :
Mads Kjølby: guitar
Pernille Bévort: saxofoner
Morten Ankarfeldt: bas
Espen Laub von Lillienskjold: trommer

Saxofonisten Pernille Bévort præsenterer her sin egen trio Bévort 3 - featuring Mads Kjølby på guitar. Hun er et kendt ansigt på den hjemlige jazzscene, hvor hun kan høres i
adskillige ensembler fra trioer til Big Bands. Dels er p.t. hun kapelmester for sine 2
grupper i eget navn: Septetten RADIO BÉVORT og trioen BÉVORT 3, dels er hun værdsat
som ”side man” i bl.a. Ernie Wilkins Almost Big Band. Pernille optræder desuden jævnligt
med en række af landets øvrige professionelle Big Bands, heriblandt DR Big Band, Tivolis
Big Band og The Orchestra. Som medvirkende i disse ensembler har Pernille optrådt med
bl.a. Nisse Landgren, Randy Brecker, John Scofield og Charlie Watts.

"Jeg er blevet spurgt om hvad det præcis er for en slags jazz, hvilket fik mig til at formulere følgende, selvom musik netop er andet og mere end ord:
Det er præcis sådan en slags jazz, hvor en saxofonist, en guitarist, en bassist og en
trommeslager spiller sammen på livet løs, hvor der improviseres og tages chancer. Det er
præcis sådan en slags jazz hvor der swinges ”røven ud af bukserne”, nogle gange.
Andre gange er det lyrisk, reflekteret og afdæmpet. Det er præcis sådan en slags jazz, hvor instrumenternes organiske klang står i centrum, og hvor øjeblikkets kommunikation fører til ting, der ikke nødvendigvis var minutiøst planlagt.
Man kunne forveksle det med god historiefortælling, og udtryk for livsglæde og vemod i
skønsom blanding. Det er præcis sådan en slags jazz, der også udfordrer sin lytter i håbet
om at han/hun vil være åben og nysgerrig. God fornøjelse."
View Event →
Jun
12
4:00 PM16:00

Magnus Thuelund Trio feat. Jonas Johansen & Graig Earle @ Lounge Scenen

Line up:
Jonas Johansen (dr),
Graig Earle (b),
Magnus Thuelund (as)

Med udgangspunkt i Thuelunds kreative, udfordrende, personlige og melodisk appellerende kompositioner, inviteres lytteren ind i trioens raffinerede musikalske univers. Moderne melodisk jazz anno 2016 med fokus på rytmik og melodik.
Musikken besidder et stærkt originalt udtryk, og der er hentet inspiration fra så forskellige genrer som moderne jazz, verdensmusik til gennemkomponeret klassisk musik. Navne som f.eks.: Mark Turner, Hermeto Pasqual, Chris Potter og Belâ Bartok. Men frem for alt fremstår numrene som selvstændige og nyskabende bud på nutidig jazz.

Med et stærkt hold af unge og ældre kræfter, forener denne trio på fornem vis, både traditionen og det fremadskuende. Publikum kan forvente en udadvendt, veloplagt og særdeles sammenspillet ”unit”.
Ved denne koncert fejres også udgivelsen af trioens første Cd  ”First Song”  - Sidste gang trioen gæstede ”Modern Jazz Days” fik de bl.a. følgende ord med på vejen af Politikens Christian Munch- Hansen:
 
”…inciterende, skarp og livfuld bebop …der er bid i tonen og fremdrift i akkompagnementet…Et stærkt bud på det svære, ´nøgne´ saxtrioformat” (Christian Munch-Hansen, Politiken)
View Event →
Jun
12
1:30 PM13:30

Børnjazz, lunch edition med: Univers på vers @ Foyeren

LINE UP:

Heine Hansen (klaver)
Regin Fuhlendorf (guitar)
Mathias Petri (bas)
Aage Tanggaard (tr)
Anders Jacobsen( tb)
Josephine Isbrand, Maria Leeson, Mathilde Bruun, Karen Lolck og Pelle von Bülow (sang)

 

LunchJazz er som navnet indikerer et frokostjazz arrangement. Hvis ikke man er sulten kan man godt nøjes med hører koncerten og købe sig adgang ligesom til de andre koncerter. Mad delen kræver en særlig tillægsbillet som kan købes på www.ticketmaster.dk

Om Bandet:

Anders Jacobsen og hans orkester ”Univers på vers” har fået ”Børnejazzprisen ’15” ved Danish Music Awards Jazz. 

”Univers på vers” har som orkester eksisteret siden 2008. I både ’08 og ’07 fik Anders Jacobsen prisen for ”Årets danske børnesang”.
Det satte skub i sagerne, og over de næste 5 år udgav han 3 sangbøger med i alt 35 nye sange, som blev udgivet på forlaget Dansk Sang og brugt flittigt i skoler over hele landet.
Konceptet for Univers på vers er meget klart: Jazzmusikere i topklasse, unge talentfulde sangere og et repertoire, som rammer børn i øjenhøjde og udfordrer og pirrer deres musikalske og sproglige nysgerrighed.
Musikerne er det faste hold; Jacob Fischer, Heine Hansen, Rasmus Lund og ikke mindst Hugo Rasmussen, som heldigvis nåede at gøre denne indspilning til noget særligt inden sin død. Sangerne er også en trofast gruppe, som har været med de sidste 4-5 år: Vibe, Maria, Anne-Ditte, Andrea, Josephine og som ene hane i kurven Pelle, Anders Jacobsens søn, som også spiller guitar på et enkelt nummer.
Som et ekstra stærkt krydderi er tilsat 3 håndplukkede solister: unge fremadstormende Mathias Heise på mundharmonika, den engelske trompetist Gerard Presencer og den italienske harmonikaspiller Francesco Cali.
Anders Jacobsen har været lærer i snart 30 år. I 2012 modtog han Københavns Lærerforenings ildsjæls-pris, - primært for sit arbejde med musik i folkeskolen. Nu har han valgt at tage en pause fra skolen og hellige sig sin egen musik.
Ud over at skrive børnesange er Anders Jacobsen professionel jazzbasunist, og spiller bl.a. med Swingstyrke 7.
View Event →
Jun
12
10:00 AM10:00

Jazzgudstjeneste @ Køge Kirke

LINE UP:
Kor ledet og iscenesat af Sidse Marie Olsen
Præst: Signe Asbirk

Under Modern Jazz Days 2016 krydser jazzen den danske folkekirke. Det sker ved 2 unikke crossover-jazz arrangementer der afholdes i Køge kirke i samarbejde med festivalen Modern Jazz Days, der udover i kirken foregår på og omkring Tapperiet, på Søndre Havn i Køge .
I Sct. Nicolai Kirke kan jazzen opleves i en anderledes, stemningsfyldt og smuk ramme hvor lyden af gudstjenesten får en anden klang.

Søndag d. 12/6 får gudstjenesten et jazzet islæt, når et eksperimenterende kor ledet af Sidse Marie rykker ind med nyfortolkninger af de klassiske salmer. Der vil gøres brug af loop stations for at lege med korsvar som er kendt fra kirkesang.

View Event →
Jun
11
to Jun 12

Hess Is More - Modern JazzClub @ Caféen

LINE UP:
Rasmus Vestervig - Guitar
Nikolaj Hess - Keyboard
Jeppe Skjold - Saxofon
Claus Højensgård - Trompet & Keyboard
Jeppe Saugmann - Synthbas
Anders Provis - Elektriske Trommer
Mikkel Hess - Trommer & Vokal

BESKRIVELSE:

Modern JazzClub er et event på Modern Jazz Days hvor man kan feste, drikke drinks, cocktails etc. til svedig jazz. De seneste par år har festen næsten ikke være til at stoppe.

"Party likes it 1939"

Denne udgave er en af de mest ekstra ordinære til dato hvor orkesteret HESS IS MORE kommer og sætter gang i festen.
Om Hess is More:
Hvilke genre er i spil:

Jazz / Krautrock / Elektronisk / Afro
- Hvor er der hentet inspiration?
Can / Duke Ellington / Kraftwerk / Fela Kuti / Johan Sebastian Bach
- Hvilken oplevelse kan publikum forvente?
Publikum kan forvente en koncert der er medrivende og catchy - og dog sine stæder vækker undren… 
- Er der noget unik eller særligt ved netop denne koncert?
Vi starter sommerens koncertrække ved Modern Jazz Days og glæder os til at præsentere et par nye “work in progress” numre - samt hits fra Hess Is More repertoiret...
View Event →
Jun
11
9:30 PM21:30

Old News: Emil de Waal+ Nulle, Randi Laubek, Band Ane m.fl. @ Salen

LINE UP: 
Randi Laubek (voc)
Band Ane (electronics)
Mads Hyhne (tb)
Jacob Anderskov (keyboards, accordeon)
Gustaf Ljunggren (gui, contra alto clarinet, banjo)
Elith Nulle Nykjær (cl)
Emil de Waal (dr, prc)

Old News inviterer til en musikalsk rejse i et repertoire, der trækker på de helt tidlige numre fra jazzens ungdom, men i nye, skæve fortolkninger og tilsat elektroniske landskaber.
 I 2011 samlede Emil de Waalen ny musikalsk konstellation på tværs af genrer og generationer, en kvartet med Elith ’Nulle’ Nykjærpå plakaten. Kvartetten udgav i 2013 deres debutalbum, som vandt en Danish Music Award for Årets Danske Jazzudgivelse samme år. Nu udvider de Waal bandet til et 8-mand stort orkester med stjerner som Jacob Anderskov , Randi Laubekog Band Ane , og sammen udgav deres debutalbum i starten af 2016.
Med dyb rod i tradition, men samtidig stor grad af frihed, åbenhed og nyskabelse, kaster bandet sig over musik af bl.a. Sidney Bechet, Fats Waller, Django Reinhardt og Bessie Smith - den musik, Nulle spillede i sin ungdom.
View Event →
Jun
11
8:00 PM20:00

Kakofonia - Hvordan lyder en tegneserie? @ Lounge Scenen

  • Søndre Badevej Køge, 4600 Denmark (map)
  • Google Calendar ICS

LINE UP: 

Daniel Nielsen - sax
Edvin Lorinius - sax
Karin Sjönemo - Cello
Erik Röner - Valdhorn
Derry Davey - keyboard
Lukas Björk - guitar
Jakob Gustafsson - Kontrabas
Natanael Salomonsson - trommer

Hvordan lyder en tegneserie? Komponisten Daniel Nielsen har kastet sig over opgaven at fortolke 2 af Adam O's meget anmelderroste tegneserier Ruiner (2010) og Kakofonia (2015). I Ruiner fortælles historien om hvordan København ligger i ruiner i en dystopisk postapokalyptisk verden hvor overvågningssamfundet har spillet fallit. 
Kakofonia er en ordløs fortælling om den kamp vi alle har med vores indre dæmoner fortalt gennem 12 minihistorier hvor Daniel Nielsen har fortolket gamle rockklassikere til dystre covers. 
Du kan forvente en stærk visuel koncertoplevelse, da tegneserierne vil blive vist på storskærm mens musikken bliver spillet og en skuespiller vil læse teksten fra Ruiner op. 
View Event →
Jun
11
7:45 PM19:45

Kathrine Windfeld Big Band @ Foyeren

  • Søndre Badevej Køge, 4600 Denmark (map)
  • Google Calendar ICS

Line up

TROMPETER
Maj-Berit Guassora (DK) 
Rolf Thofte Sørensen (DK) 
Magnus Oseth (NO)


TROMBONER
Petter Hängsel (SE) 
Mikkel Aagaard (DK) 
Stefan Ringive (DK)


SAX
Jakob Lundbak: alt, sopran, fløjte (DK) 
Jakub Wiecek: alto (PL) 
Roald Elm Larsen: tenor (DK) 
Ida Karlsson: tenor (SE) 
Toke Reines: bariton (DK)


RYTMESEKTION
Kathrine Windfeld: piano (DK)
Viktor Sandström: guitar (SE) 
Johannes Vaht: kontrabas (DK) 
Henrik Holst Hansen: trommer (DK) 


Kompositioner, arrangementer: Kathrine Windfeld

Kathrine Windfeld Big Band har blæst anmeldere og publikum omkuld med debutalbumet "AIRCRAFT":
"Kathrine Windfeld kan alt som jazzkomponist og –arrangør og fornyer big bandet med et ungt hold, der spiller røven ud af bukserne. Det er forfriskende, når en vital og tilsyneladende ustoppelig kraft som Kathrine Windfeld dukker op i det danske musikliv."
Information 2016
"Man forstod, at den unge kvinde, som præsenterede orkesteret og spillede klaver, havde skrevet og arrangeret det hele - på et plan man dårligt troede muligt i Danmark. Mesterligt orkestreret og spillet." 
Jazz Special 2016
Windfelds attitudestærke kompositioner, der spænder fra det ekspressive til det lyriske, afslører ofte hendes fascination af bl.a. Kenny Wheeler, Dave Holland og Brandford Marsalis. 
Skønt bandet kun har eksisteret i 2 års tid, har de 15 unge skandinaviske musikere bl.a. været husorkester på The Standard Jazzclub i to sæsoner, optrådt med verdensnavne som Mike Stern (USA), Gilad Hekselman (ISR) og Nancy Harms (USA) - og spillede i april 2016 en eksklusiv showcase på Europas største jazzmesse, JAZZAHEAD i Tyskland. 
I kølvandet på bandets forårsbedrifter er der derfor lagt an til en super festlig aften på Modern Jazz Days, hvor det uimodståelige ensemble vil fortrylle og begejstre publikum med rytmiske twists, råswingende saxkor og formidable solister.  
 
View Event →
Jun
11
6:30 PM18:30

Reverse//Ralph Alessi @ Salen

  • Søndre Badevej Køge, 4600 Denmark (map)
  • Google Calendar ICS

Ralph Alessi – trompet
Terkel Nørgaard – trommer & komposition
Søren Gemmer – klaver
Jesper Thorn – kontrabas

I juni måned gæster den amerikanske trompetist Ralph Alessi Danmark, når han skal optræde med den danske trio Reverse. Ralph Alessi er bosat i New York, og har været en stærk stemme i den kontemporære jazz i mere end 20 år på New Yorks downtown scene. Hans spil er komplekst og på samme tid luftigt, sofistikeret og disciplineret, som kun post-moderne progressiv jazz kan være. Gennem sine mange år som bandleder og sideman har Ralph Alessi optrådt med navne som fx. Steve Coleman, Jason Moran, Don Byron, Ravi Coltrane, Nasheet Waits, Fred Hersch og Uri Caine. Han udgiver sin musik på det prominente tyske pladeselskab ECM, og er aktuel med sit nye album "Quiver”, udgivet i februar 2016, sammen med sin faste kvartet.
Den danske trio Reverse, under ledelse af Terkel Nørgaard og hans faste makkere Søren Gemmer og Jesper Thorn, har optrådt med store danske navne som Jørgen Leth, Palle Mikkelborg, Thomas Agergaard og Nicolaj Stochholm. Trioen udgav i november 2014 deres anmelderroste album ”Awakening” og har et nyt album på vej i 2016. Trioens musik er hovedsagelig komponeret af Terkel Nørgaard, der også skriver musikken til denne turné med Ralph Alessi. Nørgaard har til dette projekt ladet sig inspirere af Béla Bartók, Joni Mitchell, J Dilla og Kraftwerk, samt Ralph Alessis egen musik og tone til fri improvisationsmusik og minimalistisk neo jazz. I juni 2015 optrådte Reverse sammen med den danske trompetist Palle Mikkelborg, der gæstede trioen til en enkeltstående koncert arrangeret af jazzfestivalen ”Modern Jazz Days” i Køge. Igen i år kommer invitationen fra festivalleder Jakob Baggesen (”Modern Jazz Days”), der har inviteret Terkel Nørgaard til at skabe et nyt projekt, hvilket resulterer i REVERSE // RALPH ALESSI, som turnéerer i Danmark i mellem d. 8. og 11. juni 2016.
View Event →
Jun
11
4:00 PM16:00

Björn Ingelstam Quartet @ Lounge Scenen

Line up: 
Bjørn Ingelstam - Trumpet
Calle Brickman - Klaver
Matthias Petri -Bass
Henrik Holst Hansen - Trommer

Björn Ingelstam tilhører den nye generation af fremragende musikere i Øresundsregionen. I de seneste år har han slået sit navn fast som både som trompetist og som en storslået entertainer. Hans greb om publikum er enestående for så ung en musiker. Det seneste år har han studeret i New York og i den anledning vender han nu tilbage til Montmartre med sin New York Quartet der rummer tre af jazzens helt store talenter. Såvel Alex Claffy som Emmet Cohen og Rajiv Jayaweera er allerede nu stærkt efterspurgte. Vær blandt de første til at opleve disse fire musikere og få en oplevelse udover det sædvanlige.
View Event →
Jun
11
1:30 PM13:30

LunchJazz m. Live Foyn Friis @ Foyeren

LINE UP

 Live Foyn Friis - vokal, steeldrum, loop
Alex Jønsson - guitar, backing vocals
Jens Mikkel Madsen - bass, shynt, backing vocals
Andreas Skamby - trommer 

LunchJazz er som navnet indikerer et frokostjazz arrangement. Hvis ikke man er sulten kan man godt nøjes med hører koncerten og købe sig adgang ligesom til de andre koncerter. Mad delen kræver en særlig tillægsbillet som kan købes på www.ticketmaster.dk

Koncerten er med den norske sangerinde, Live Foyn Friis.
Hun spiller personlig indie-jazz, med inspiration hentet hos Oh land, Bjork, Wildbirds and peacedrums, Portico Quartet, Ane Brun, Highasakite, Hanne Hukkelberg, Haim, Phoenix, Radiohead, Dirty Projecters 

Norske Live Foyn Friis bor og studerer i Danmark. Herfra er hun braget igennem internationalt med sit helt personlige bud på indie-jazz. Hun vil både spille nye og gamle numre.

I Jazz Special var anmelderen mildt sagt begejstret for hendes seneste projekt, hvor strygere smyger sig ind i hendes klangunivers: "I sidste nummer roste jeg ’Live Foyn Friis' with strings’ til skyerne. Og jeg er stadig af den formening, at det er årets hidtil bedste danske vokaludgivelse."

Priserne er ikke udeblevet. Allerede debut-cd’en Joy Visible blev nomineret til prisen for bedste jazzalbum ved Danish Music Awards. Hun strøg senere helt til tops og vandt priser for Årets Unge Jazzkomponist og Danmarks Nye Jazzstjerne.

Live Foyn Friis har turneret i både Europa, USA og Sydamerika og er udvalgt til Danmarks musikalske eksportprogram til Tyskland, hvor hun allerede har spillet ved totalt udsolgte koncerter. Den fremstormende sanger har optrådt med kunstnere som Brian Blade, Thomas Morgan og Bobby McFerrin.

”Man er ikke et sekund i tvivl om, at man her lytter til en singer-songwriter af Guds nåde.”
GAFFA

”Live Foyn Friis har ægte X-faktor”
Jakob Hassing, Jazz Special

View Event →